Fuglekrigen

Dyrene i skoven lever i stadig angst for høgen, der terroriserer de små og værgeløse. Men efter at have mistet både sin mage og sine æg har skovens mindste fugl, fuglekongen, fået nok. Sammenmed proletarfuglen, gråspurven, prøver den at få fuglene og andre dyr til at holde sammen og fordrive høgen fra skoven. Men de bliver mødt med de sædvanlige indvendinger: det er imod naturensorden, det nytter alligevel ikke noget osv. Efter et planløst og forgæves angreb på høgen der hævner sig blodigt, er fuglene endnu mere skræmte og trætte af den aggressive fuglekonges snak. Førstda gråspurven er blevet høgens bytte, og fuglekongen også nær var blevet det, samler tusindvis af fugle sig til et samlet angreb på høgen, der forhånet og udgrint flygter. Ligesom i Indianeren - ogmed større held her - bruger Haller fantasien i virkelighedens tjeneste, til at forklare mindre børn nødvendigheden af kamp mod undertrykkelsen, om nødvendigheden af sammenhold i den kamp, nogetdirekte socialistiskbudskab tolker jeg ikke. Bogen er noget lang, men den er meget spændende og fuld af humor, nuanceret og levende. Sproget er gennemarbejdet og meget udtryksfuldt. Bogens lay-outog Mads Stages tegninger er helt i top. Oplagt oplæsningsbog fra ca. 6 år, selvlæsning fra ca. 10 år.

Læs hele vurderingen

Titlen referere til en kamp mellem skovens svage skabninger og rovdyrene med høgen som symbolet på magt og brutalitet. En fuglekongehun, som høgen har berøvet mage og en redefuld æg, stillersig i spidsen for kampen. Den oplever mange skuffelser i forsøget på at samle den vingede hær, som skal besejre tyrannen. Kun en pjusket gråspurv følger den -og ofrer sit liv. Den frygtløsefuglekonge ender selv i høgens kløer i et forsøg på at frelse en forbundsfælle, men samtidig med at en frygtelig storm bryder løs, angriber skovens fugle høgen. Af bar forbløffelse taber denfuglekongen, mens rovfuglens fjer bliver pillet og blæst af, indtil den splittenøgne høg under alles latter flakser bort i horisonten. Det er budskabet om samfundsomvæltningen, der bestemmerstrukturen i denne fantastiske fortælling. Det får ejendommelige følger for handling og dialog, og man skal i hvert fald ikke læse »fuglekrigen« af zoologisk interesse. Ej heller, hvis manforventer litterær kvalitet for børn. Dialogentjener forkyndelsen af budskabet eller er garnituren, som skal få retten til at glide ned hos de små. Et pinligt højdepunkt nås, hver gang forfatterenforsøger at lufte sit vid - f.eks. »Ræven vil hurtigt finde dig,« sagde fuglekongen. »Røven,« grinede en fugleunge i buskadset... Forsøg på naturskildringer ender ofte i trommesalslyrik ogsentimentalitet -f.eks.: »Fuglekongen så et rådyr, der listede frem på en bakketop. Dyret placerede sit hoved i måneskiven og lyttede med oprejste ører .. .« Dette makværk, som jeg tror børn vilkede sig bravt over, er righoldigt illustreret med vidunderlige sort/hvide tegninger af Mads Stage, og typografi og lay-out er i topkvalitet. Det sætter kun indholdet i yderligere relief. Fra ca.12 år.

Læs hele vurderingen