lorem ipsum dolor sit amet ...
Tidsskrift
In love with a girl
Next to me ("Wait a minute sister")
Cheated on me
I have you to thank
Cop stop
Young love
Medicate the kids
Relative
She holds a key
Untamed
Let it go
We belong together
Musik (cd), ℗2008
Indhold
Seneste udgave,Tidsskrift
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Artikler med samme emner
Fra
Artikler
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
Anmeldelser (6)
Bibliotekernes vurdering
d. 21. maj 2008
af
af
Thomas Tiedje
d. 21. maj 2008
Den unge amerikanske singer-songwriter Gavin DeGraw fik et kolossalt gennembrud i Danmark da hans debutalbum "Chariot" udkom i 2005. Her solgte den til platin, og Danmark sendte som det første land udover USA singlen "I don't wanna be" til tops på hitlisterne, hvor den sad lunt placeret som nr.1 i utallige uger, efterfulgt af singlerne "Chariot" og "Follow through". DeGraws klassiske amerikanske radio-rock-stil, kombineret med en følsomhed af James Morrison'ske dimensioner, har med andre ord en stor, primært kvindelig, fanskare hertillands. Den bliver nok ikke mindre med denne opfølger, der trods en mere pompøs, rocket lyd, begået af Howard Benson (manden bag My Chemical Romance og Motorhead), stadig besidder de dyder der skal til for at blive en ny succes.
Rolling stone
d. 15. maj 2008
af
af
Nicole Frehsee
d. 15. maj 2008
"It's perfect mood music for teen girls and the sensitive guys who want to hold their purses".
AllMusic
2008
af
af
Stephen Thomas Erlewine
2008
"Gavin DeGraw won't change things ... as it pretty much offers more of the same as Chariot, polishing up the sound, turning it into something bigger and slicker, but not changing his vaguely rootsy, vaguely soulful pop a whit. Unlike Maroon 5, he doesn't chase after modern trends in either R&B or pop - he sticks with what he knows, so the album spills over with excessively wordy rhymes and mannered oversinging, all delivered via circular hooks that pound their way into the memory".
Gaffa [online]
d. 13. maj 2008
af
af
Jan Opstrup Poulsen
d. 13. maj 2008
"Det er da også i de alt for få rolige øjeblikke, at man for alvor kan lade sig imponere over hans solide vokalevner. Men Gavin DeGraw er hård kost at komme igennem, hvis man har det svært med forcerede og hårdt pumpede melodier".
Ekstra bladet
d. 8. maj 2008
af
af
Thomas Treo
d. 8. maj 2008
"Nu har den 31-årige amerikaner minsandten brugt ikke mindre end fem år på at lave den samme plade igen. Det vil utvivlsomt glæde de allerede indviede yndere af piano-drevet pladderpop tilsat samlebånds-soul, gymnasie-gospel og friskfyragtig funk, og alle andre kan roligt ignorere den unge mands nye almindeligheder på anonymitetens overdrev".
Berlingske tidende
d. 13. maj 2008
af
af
Thomas Søie Hansen
d. 13. maj 2008
"DeGraw følger på album nummer to op med en lidt mere beskidt omgang poprock, men fokus er stadig på det store, bærende omkvæd. Sine steder lufter han sin bluesrock-inspiration a la The Black Crowes, andre steder svæver han hele vejen til The Voice på en pink sky af balladepop. Pladen lyder forbandet godt, han er en fin sanger, men sangene er jævnt kedelige og bygget op af musikalske klodser af floskler".