Kan du redde din mand, som er blevet taget til fange af Gestapo? Følg Gerdas liv i Sønderjylland under 2. Verdenskrig - og træf en masse svære valg undervejs. For unge og voksne.
Spillet er et adventurespil med RPG-elementer. Året er 1945 og den dansk/tyske sygeplejerske, Gerda Larsen, bor i Tinglev. Da hendes mand anholdes af Gestapo, må hun forsøge at redde ham. Man bevæger sig rundt og taler med folk og finder brugbare genstande. Gerdas personlige egenskaber (medfølelse, indsigt og forstand) samt relation til andre personer udvikles undervejs, afhængig af de valg, man træffer. Denne udgave inkluderer DLC´en “Liva´s story", hvor man er modstandskvinden Liva. Dansk tekst og tale.
Det er et meget stemningsfuldt og spændende spil med en gribende historie. Alle valg har konsekvenser for fortællingen, og spilleren skal ind imellem træffe svære valg - fx om man vil bestikke en Gestapo-mand med medicin eller give det til et sygt barn. Handlingen påvirkes meget tydeligt af udviklingen af Gerdas egenskaber og relationer til personerne. Man får meget viden om forholdene i Sønderjylland i slutningen af 2. verdenskrig. Spillet er danskproduceret, og der er masser af danske referencer - fx leverpostej, lokale bygninger i Tinglev og “Jens Vejmand" som baggrundsmusik. Grafikken er virkelig smuk, holdt i varme farver i en akvarelagtig stil. PEGI: 16 samt ikoner for sprog.
Spillet minder om Road 96Disco elysiumFrostpunk (Nintendo Switch) og Disco elysium (Playstation 4). I Frostpunk (Playstation 4) skal man også træffe svære valgSpillet minder om Road 96 (Nintendo Switch) og (Playstation 4). I Frostpunk (Playstation 4) skal man også træffe svære valgSpillet minder om Road 96 (Nintendo Switch) og Disco elysium (Playstation 4). I (Playstation 4) skal man også træffe svære valg.