Hvordan giver du din teenager en god forståelse for økonomi og hjælper dem med at omgås penge på en fornuftig måde i en verden, hvor langt de fleste transaktioner foregår online? Denne håndbog indeholder gode råd, værktøjer og øvelser til forældre med teenagere, men kan også læses af unge fra ca. 15 år.
Dårlige pengevaner er et stort problem for mange børn og unge i Danmark. I en verden, hvor mønter og sedler er erstattet af betalingskort og digitale penge, er det blevet sværere for unge at lære om og forstå penges værdi, og flere unge bliver registreret i RKI eller fanget af gambling. I denne bog giver forfatteren gode råd og konkrete værktøjer til forældre, der ønsker at hjælpe deres teenagere med at få styr på økonomien. Bogen kommer bl.a. ind på lommepengemodeller, influencere, marketingregler, gaming, fritidsjobs og investeringer.
Informativ og relevant inspirationsbog til forældre, der ønsker at lære deres teenagere om god økonomi og finansielle faldgruber. Bogen er let at gå til, og de mange gode oplæg til dialog og den pædagogiske og overskuelige opbygning vil klæde de voksne på til vigtige samtaler med unge om penge og forbrug. Bogens mange faktaoplysninger giver også teenageren selv et godt overblik over økonomiske udfordringer.
Minder om Penge, penge, pengePas på pengeneDen lille guide til lommepenge og meget mere, Pas på pengene eller Den lille guide til lommepenge og meget mereMinder om Penge, penge, penge, eller Den lille guide til lommepenge og meget mereMinder om Penge, penge, penge, Pas på pengene eller .