"Sangskriver Klaus Kjellerup har gennem årene gerne taget et konspiratorisk standpunkt eller blot været den frie og uafhængige stemme. Alt efter, hvor man selv befinder sig i den offentlige samtale. Men da han bakkede op om det russiske narrativ for krigen i Ukraine, gik der ikke mange minutter, før de øvrige medlemmer af Danser med Drenge var ude af døren ... Danser med Drenge er nu tilbage i en ny konstellation (...) med både ret ligegyldige sange, men endnu flere sange, der tager til genmæle ... "Totalt ude og skide" [er] en rigtig offersang, og leder man efter fortrydelse i hans sange, så leder man forgæves. Snarere tværtimod. Der er derfor masser af holdninger i sangene, der med Ida Ambrose har en stærk vokal, som næsten er for kraftfuld til de glade melodier ... Et album, der hylder den frie stemme eller blot et surt opstød fra Danser med Tosser. Der er heldigvis frit valg".