Glad rag doll

"Uanset hvor konservativt det må forekomme, foretrækker undertegnede altså at høre Diana Krall udfolde sig inden for mere gængse jazzstandards, som til gengæld godt må være skramlede. På de mere nedtonede (og højhalsede) ballader som Just Like A Butterfly That's Caught In The Rain og titelnummeret Glad Rag Doll fremstår hendes vokal mere fuldt udfoldet end på albummets ragtime-numre".

"Produced by T Bone Burnett whose rootsy-tootsy pit band arrangements star such six-string sidekicks as Marc Ribot and Howard Coward (aka Krall's husband Elvis Costello), Glad Rag Doll breaks intriguing new ground for a hitherto smooth operator".

"Jazzmusikkens stilige aftenstjerne [er] mere kendt for sin svale elegance end for sin eventyrlyst. Det vender hun nu op og ned på med Fats Waller og Tom Waits på bagperronen ... Med afsæt i Diana Kralls stensikre fortolkningskunst af den tidløse amerikanske sang er 'Glad Rag Doll' et inciterende møde mellem ragtime og skæv blues med western swing i aftenkjolen".

"Den aktuelle omgang nostalgi kan hverken begejstre eller irritere. For selv om jazzen og bluesen alt for tit bevæger sig hen imod den mest nostalgiske tangent eller bliver til en ufarlig legestue for dygtige spillemænd, er der trods alt stadig Diana Kralls forførende sangforedrag (der også ville virke i en islandsk sweater) at blive optaget af".