Om Grevens fejde, en regulær borgerkrig i Danmark, fra 1534-1536. Begivenhederne banede vejen for reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark. For historieinteresserede læsere.
I tomrummet efter Frederik 1.s død i 1533 opstod der en borgerkrig og en arvefølgekrig. Uenighederne var mange: bl. a. spørgsmålet om kirken og adelens magt, om katolicisme imod protestantisme, samt om hvem der skulle have magten. Det kom også til at stå som en geografisk opdelt konflikt, der i grove træk stod mellem Østdanmark og Vestdanmark. Meget udtalt blev konflikten i Nordjylland, hvor Skipper Klement ledte nordjyske bønder i kampen. I denne titel, der er en del af Aarhus Universitetsforlags serie "100 danmarkshistorier", formidler Lars Bisgaard, lektor i historie, et nyt syn på dansk borgerkrig, der ikke kun fokuserer på temaet omkring reformationen. Bogen er gennemgående suppleret med billeder.
Endnu en glimrende titel i serien "100 danmarkshistorier". Sproget er godt og flydende på trods af de mange detaljer. Det nye blik på, at Grevens fejde ikke kun handlede om katolicisme imod protestantisme og adelen mod bønderne, nuancerer og revitaliserer historieskrivning om emnet.
Herluf TrolleOprør i NordjyllandReformation i Danmark, Oprør i Nordjylland og Reformation i Danmark er eksempler på titler, der omhandler samme emne, men fra hver deres vinkelHerluf Trolle, og Reformation i Danmark er eksempler på titler, der omhandler samme emne, men fra hver deres vinkelHerluf Trolle, Oprør i Nordjylland og er eksempler på titler, der omhandler samme emne, men fra hver deres vinkel.