Få inspiration til både retter og smagssammensætninger, når der skal tilberedes grøntsager. For køkkenfolket, der gerne vil have mere grønt i maden.
"Grøntsagsleksikon" tager læseren med på en kulinarisk rejse gennem 27 grøntsager og 81 opskrifter - altså tre opskrifter til hver grøntsag. De udvalgte grøntsager er regulære dagligvarer, og bogen her kommer med guides til både tilberedning, gode smagssammensætninger og ikke mindst opskrifter. Ved hver grøntsag indledes med et opslag, hvor grøntsagen og dens karakteristika kort præsenteres. Herefter vejledes der om fx opbevaring, tilberedning og hvilke frugter, grøntsager, krydderier og andet, der passende kan indgå i gode smagssammensætninger. Til hver grøntsag følger også tre opskrifter, der viser forskellige tilgange til tilbredningen. Opskrifterne spænder fra tilbehør til regulære retter.
En fint formidlet og herligt ligetil kogebog, der giver inspiration til både nye grøntsager og sammensætning af smage. De tre opskrifter pr. grøntsag er en overskuelig mængde, og som læser bladrer man hurtigt rundt i bogen, og inspireres til at forsøge de mange tilgange til grøntsagsverdenen.
Der findes en god portion grøntsagsbøger fx GrøntsagerGrøntsagskogebogen og Grøntsagskogebogen, der har en lignende tilgang til brug af grøntsager i køkkenetDer findes en god portion grøntsagsbøger fx Grøntsager og , der har en lignende tilgang til brug af grøntsager i køkkenet.