Den ultimative guide til alle voksen-to-be læsere. I en humoristisk tone får læseren en indføring i alt fra vaskemærker og skatteregler til rengøring og gør det selv tips. For alle der har brug for en guide ud i voksenlivets mange begreber.
Forfatteren har med udgangspunkt i sine egne erfaringer lavet en guide til voksenlivet. En guide der indeholder svar på alle de kedelige, men nødvendige ting man skal vide, når man flytter hjemmefra og skal stå på egne ben. Det er fx almindelige dagligdagsting, som brug af vaskemaskine, stoppede afløb, økonomi, forsikringer, indskud, økonomi, bil og gør det selv-ting. Bogen er inddelt i kapitler om hvert emne, fx bolig, køkken, studie og økonomi. Den er tænkt som en opslagsbog, men kan også læses fra ende til anden, så man er helgarderet. Illustreret og med ordliste.
Helt igennem skøn og meget anvendelig guide, der ikke bare er enorm praktisk at have ved hånden, den er også let at slå op i, og alt er forklaret så det er nemt at forstå. Bogen kan bruges af alle unge, både de der er flyttet hjemmefra eller dem, der måske skal hjælpe lidt mere til derhjemme. Den vil også være velegnet til voksne, der er mentalt unge.
Hjælp jeg fylder 18 er en lignende bog med masser af informationer til unge, der er er blevet myndige, fx om at flytte hjemmefra, arbejde, uddannelse, budgetkonto, forsikringer, tandlæge med mere.