Gulag er forkortelsen for det statslige lejrsystem i Sovjetunionen. Bogen indeholder en karakteristik af livet i fængslerne, af processerne, af arrestationerne og af de ansatte i Gulag, byggende på et stort antal beretninger. Heri indgår Solzjenitsyns egne oplevelse fra sine elleve år i Øhavet. Som i de skønlitterære værker er forfatteren her meget bred i sin form, han har åbenbart ønsket at få så meget materiale som muligt med for at styrke slagkraften af beretningen om Stalintidens retssystem. Det er beretninger om en terror, som kunne slå ned hvor som helst og på hvem som helst, om tortur og umenneskelighed sat i system og holdt sammen af skrækken for selvherskeren, hvis luner og hvis veje ingen kendte. Gulag Øhavet giver således kendskab til partiets historie i perioden 1918-1956, året hvor forfatteren forlod Øhavet; men hovedsagen er at skildre retssystemet som det i den periode brugtes for at sikre partiets - læs Stalins - magt og rolle. Bogen virker uafsluttet, idet selvelejrlivet ikke er behandlet endnu, i hvert fald kun i spredte glimt.