Isabei og Mourra er strandet på en lille ø i Damannihavet, og til deres lettelse er der andre overlevende fra skibsforliset. Men hvilket mystisk væsen forfølger kaptajnen og hvad skjuler den tilsyneladende gæstfrie indfødte befolkning? Hæsblæsende fantasy for 11-14-årige.
Bind 1 og 2 i serien "Havets dronning". Isabei drømmer om at sejle væk, men da det kun er drenge, der får lov at tage afsted med skibene, virker det som en umulig drøm. Lige indtil hun får plads på Skyggefareren med Mourra og kaptajn Nero. Det bliver livsfarligt, for kaptajnen vil finde og dræbe et gigantisk søuhyre. Bøgerne indledes med en alfabetisk liste over maritime udtryk sat med lidt større teksttype. Forfatter Jonas Wilmann har udgivet flere horror- og fantasybøger for børn og unge, senest Den store zombiebagedyst.
Medrivende og velskrevet fortælling om udlængsel til søs og at turde følge sine drømme. Om stærke venskabsbånd og kampen med voldsomme kræfter, også inde i én selv. Karakterskildringer og miljøbeskrivelser er levende på en måde, så man nærmest kan dufte saltvandet. En underholdende og eventyrlig læseoplevelse om monstre og seje, unge kvinder i en mandsdomineret verden.
Lignende godt om modige piger er fx Det gyldne kompasSøstre på de syv have. Bind 1 : Den sorte vingeSkammerens datter, Søstre på de syv have. Bind 1 og Skammerens datterLignende godt om modige piger er fx Det gyldne kompas, Søstre på de syv have. Bind 1 og Skammerens datterLignende godt om modige piger er fx Det gyldne kompas, Søstre på de syv have. Bind 1 og .