Bogen er udgivet i forbindelse med udstillingen "Henry Heerup - hvad skulle vi gøre uden fantasien?" på Kunsten - Museum of Modern Art Aalborg. Henvender sig til læsere med interesse i dansk kunst og Henry Heerup.
Denne bog præsenterer fotos af de udstillede værker. Desuden indeholder bogen artiklen "Spirende håb i fantasiens have" og bidrag af Shëkufe Tadayoni Heiberg, Emma Rosenzweig, Tatiana Chemi og Gudrun Hasle, der alle på forskellig vis har fantasien som omdrejningspunkt. Bagerst i bogen er bla. en værkliste samt teksten gengivet på engelsk. Bogen har forord af direktør på Kunsten Lasse Andersson.
En meget smuk udgivelse, hvor læseren præsenteres for et bredt udvalg af Henry Heerups værker. Undervejs får læseren et godt indblik i kunstnerens mangefacetterede værker, som beskæftiger sig med både tidens kollektive krigsangst og også hylder hverdagens små øjeblikke. Bogen er nærmest et kunstværk i sig selv, dette kan dog også gøre den skrøbelig fx da rygindbindingen ligger synligt fremme. Fantasien og det legende gennemstrømmer bogens sider, og man får lyst til at besøge udstillingen.
Kan sammenlignes med udgivelser som Heerup - SylvesterHenry Heerup - motivets magt. Hvis man gerne vil læse mere om kunstneren Henry Heerup, kan Henry Heerup - motivets magt anbefalesKan sammenlignes med udgivelser som Heerup - Sylvester. Hvis man gerne vil læse mere om kunstneren Henry Heerup, kan anbefales.