I mange af sine bøger fortæller JPL varmt og solidarisk om børn, der kan klare mere end de selv tror, når vanskelighederne melder sig. Titlens Søren er sådan en antihelt, et lille14-årigt forsømt barn - og historien drejer sig om småkriminalitet med uoverskuelige konsekvenser, om ret og vrang, vindere og tabere, om sex koblet på magt. Og først og sidst om længslen efter varme og kærlighed, en umulig drøm om et par nutidige Løvehjerte-brødre. Altsammen ganske dystert, uden meget lys forude, og der er heller ikke blevet plads til ret mange Larsenske bobler af humor undervejs. Til gengæld er der rigeligt med action og elementær spænding, plus et par effekter fra splatterkisten. JPL er også i denne bog en fin beskriver af "almindelige" mennesker, lillebyen og hverdagene, og han har fået et par gode figurer ud af en alt for cool pige og især af hovedpersonen, mens den anden titelfigur og de voksne er mere éndimensionale. Historien er nærmest socialrealisme, omend med mere luft under vingerne end 70'er-modellerne; den kan læses af børn fra 12-13 år, som er optaget af jævnaldrende i samfundets udkant, og som nok vil følge hovedpersonen med sympati, til han ender med ryggen mod muren.