Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Hjem, kære hjem


Beskrivelse


Billedbog. Syv små hamstere er blevet for store til deres hjem og må derfor finde sig et nyt. Men det er ikke helt let, for verden er fuld af forhindringer og farer. Mon det lykkes til sidst?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2011

af

af

Marianne Agger

d. 2. maj 2011

Bog, som børn skal være ca. 5 år for at kunne følge med i. Den kræver en del af højtlæseren pga. sin form.

Fjerde billedbog skrevet af engelske Deacon, der også er en velanset illustrator. Det er hans anden bog oversat til dansk. Illustratoren har også selv skrevet billedbøger og udgivet en på dansk. Bogen handler om syv hamstere, der er vokset ud af deres trygge hul/hjem på en losseplads, og derfor drager ud i verden for at finde et nyt. De må igennem farefulde ting, inden det lykkes. De padler over havet/vandpyt, bestiger bjerge/kommode og en af dem bliver kidnappet af et uhyre/en hund, inden de endelig finder et nyt hjem på toppen af verden. Sød historie om en dannelsesrejse, hvor mod, tro og sammenhold er altafgørende. Forsiden er indbydende med et hul i midten, som hamsterne kigger ud af. Fine, farvelagte stregtegninger suppleres med et enkelt foto på sidste opslag. Bogen er nærmest en tegneserie, da historien hovedsagligt fortælles gennem små kassers talebobler med udbrud fra hamsterne, som man fornemmer taler i munden på hinanden. Skriftstørrelsen varierer og dramatiserer hamsternes udbrud. Den tegneserieagtige form gør den lidt for lange fortælling en smule forvirrende, og jeg tror, de fleste børn i billedbogsalderen kan have svært ved at følge med.

Den specielle, tegneserieagtige billedside findes også i Deacons andre bøger. Historiemæssigt kender jeg ingen, der ligner denne.

Egentlig en sød historie, der desværre er lidt for lang, og hvis form er lidt forvirrende.