Viktor Spandel bliver fundet hængt i sin lejlighed og har tilsyneladende taget sin datter med i døden. Viktors ven Luke Bergmann kan ikke få det angivelige selvmord til at stemme. Snart har Luke begivet sig ud i en opklaring, der viser sig at trække spor til fortiden og Scientology-bevægelsen. For læsere af barske krimier.
Krimi i to tidsspor, der udspiller sig i årene omkring 1992 og 2014. Da Luke Bergmann, som er tidligere livvagt for den israelske mafia i New York, finder sin ven Viktor Spandel hængende død i et reb på toiletdøren og hans lille datter livløs på sofaen, går Luke i beredskab. Han tror ikke på politiets forklaring om, at Viktor har forgiftet sin datter og begået selvmord, men begynder selv at opklare sagen. Lidt efter lidt kommer han på sporet af flere dødsofre, der har lidt samme skæbne som Viktor. De viser sig at have forbindelse til den gren af Scientology-bevægelsen, som slog sig ned i Karlskrona i 90'erne. I skiftende kapitler optrævles begivenhedernes gang fra fortid til nutid i en sag om sekters magt, manipulering, hjernevask, familietragedie og hævn.
Intens krimi med en barsk mordgåde, der giver et interessant indblik i sekters metoder til at manipulere mennesker ind i et net af forblændelse, magt og tro. Forfatteren oplevede selv som ung at blive manipuleret ind i den svenske Scientology-bevægelse.
For mere krimi eller spænding om sekter læs fx Sekten på TågeøenKult eller KultFor mere krimi eller spænding om sekter læs fx Sekten på Tågeøen eller .