Den smukkest tænkelige samling af digte, både nye og ældre, til og om forfatterens afdøde mor. For alle lyriklæsere og i særdeleshed Pia Tafdrups i forvejen store fanskare.
Fredag d. 28 august 2020 døde Elin Tafdrup 91 år gammel. Et par måneder inden havde hun sagt til sin datter, forfatteren Pia Tafdrup, "Jeg skal vel også have en bog?" Dette er denne bog. En bog der udover at fortælle om en konkret mor-datter-relation, aldring og en kvindes livsforløb, også tematiserer en hel generations næsten usynlige kvindeliv, smerten og frustrationen ved det gradvise og til sidst endelige forældretab og generationernes indbyrdes afhængighed. Samlingen falder i fem dele og 21 af de i alt 55 digte er at finde i forfatterens tidligere udgivelser.
Endnu en fabelagtig og meget personlig digtsamling fra Pia Tafdrups hånd. Hun forstår at gøre sin egen sorg og families historie relaterbar og relevant. Hvad der kunne have været sentimentalt, bliver her til stor kunst.
Den er i tråd med Tafdrups egen Tarkovskijs hesteI sorgens hus, hvor hun skriver til og om sin far. Den voksne kvindes tab ved sin mors død er også beskrevet i digtsamlingen I sorgens hus af Louise WintherDen er i tråd med Tafdrups egen Tarkovskijs heste, hvor hun skriver til og om sin far. Den voksne kvindes tab ved sin mors død er også beskrevet i digtsamlingen af Louise Winther.