Musik / rock

Hold time


Indhold

Seneste udgave,

For beginners

Never had nobody like you

Jailbird

Hold time

Rave on

To save me

One hundred million years

Stars of Leo

Fisher of men

Oh lonesome me(Lucinda Williams: vocals)

Epistemology

Blake's view

Shangri-la

I'm a fool to want you ("Outro")


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


DR musik

2009

af

af

Astrid Dynesen

2009

"Med M. Wards både hæse, sløve og samtidig soulfyldte vokal, samles modsætningerne på et alsidigt, følsomt og - noget nært - genialt album".


Gaffa [online]

d. 16. feb. 2009

af

af

Mikkel Elbech

d. 16. feb. 2009

"De 14 numre tager lytteren med vidt omkring i både tempi og pågåenhed, og allerbedst bliver det i den Chuck Berry'ske To Save Me, hvor der tromles tidløst derudad, som kun Ward kan præstere det. Et storartet album, der fortrinligt følger op på den ubrydelige streng af solide udgivelser".


Berlingske tidende

d. 18. feb. 2009

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 18. feb. 2009

"Hvor sangene ved første ørekast tager sig noget gennemsnitlige ud, så vokser de i dén grad over tid. Ikke mindst den fine, fine »One Hundred Million Years«, hvor sangskriverens afdæmpede stemme og tilbagelænede guitaranslag samles om en slidstærk melodi".


Weekendavisen

d. 20. mar. 2009

af

af

Per Reinholdt Nielsen

d. 20. mar. 2009

"Nyskrevne, nostalgiske ørehængere fra en svunden tid, samt overrumplende personlige verioner [af klassikere] ... Matt Ward har en stilsikker hånd, når det handler om at støve efterkrigstidens amerikanske rock'n'roll, rhythm'n'blues, blues, folk og country af, men spænder på dette album så vidt som fra akustisk blues over glitterrock til noget, der næsten lyder som Airs ambientpop".


Politiken

d. 17. feb. 2009

af

af

Simon Lund

d. 17. feb. 2009

"Amerikanske M. Ward befæster sin position som en af de mest begavede sangskrivere, der er dukket op i horisonten de seneste 10 år ... Udgangspunktet er americana, men det skvulper ind over sangene med referencer til klagende deltablues, ringlende country og Chuck Berry-rock'n'roll, og et sted giver Lucinda Williams slideguitaren modspil med en Janis Joplinsk råhed. I centrum af hver sang er melodierne slynget smukt i tidens centrifuge og båret frem af M . Wards venligt raspende og bivoksvarme stemme, der kan få blikket til at svømme ufokuseret hen".



Informationer og udgaver