Bøger / faglitteratur

Hvad kroppen plejer : kan du ændre


Beskrivelse


Med små skridt, tålmodighed og fokus på kroppen, kan du gradvist omprogrammere din underbevidsthed. De der vil omlægge deres liv med sundere vaner, får her en udmærket guide af en erfaren kropsterapeut.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2024

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 26. apr. 2024

Med små skridt, tålmodighed og fokus på kroppen, kan du gradvist omprogrammere din underbevidsthed. De der vil omlægge deres liv med sundere vaner, får her en udmærket guide af en erfaren kropsterapeut.

Forfatteren har arbejdet som kropsterapeut siden 2003, og han har gennem årene hjulpet mange klienter med at ændre den måde de lever på. Nogle lykkes, og andre ikke, og ud af det har han erfaret tre ting, der er afgørende for dem der er vedholdende: man skal ikke ændre for mange vaner på én gang, man skal have kroppen med, og man skal indstille sig på, at det tager tid. Disse tre faktorer behandles indgående i første del af bogen, med eksempler fra eget og klienters liv. Del to giver konkrete tips og inspiration til søvn, kost, bevægelse og mentalt velvære, fx betydningen af at tale pænt til sig selv. Sluttelig en kort huskeliste til gode vaner, og link til åndedrætsøvelser, guidede meditationer m.m. på forfatterens hjemmeside.

En letlæst selvudviklingsbog med en entusiastisk og opmuntrende tone. Der gøres brug af flere gentagelser, og det gør det nemt at forstå budskaberne. Det kropslige er med i form af vejrtrækning, meditationer, stress og motion, men fylder ikke så meget som titlen angiver.

Der findes mange bøger om vaneændringer, men ikke mange har som nærværende fokus på at få kroppen med. Sunde vaner - skabt med viljeBegynd med vanerne fokuserer på hjernes mekanismer, og Begynd med vanerne er en letlæst peptalkDer findes mange bøger om vaneændringer, men ikke mange har som nærværende fokus på at få kroppen med. Sunde vaner - skabt med vilje fokuserer på hjernes mekanismer, og er en letlæst peptalk.