Hvad sker der om foråret, sommeren, efteråret og vinteren? Oplev de fire årstider med Frø og hans venner. Billedbog for børn fra 3-5 år.
Det er forår, solen skinner, og det er blevet varmere. Frø og hans venner hjælper Hare med at så korn og grøntsager i haven. Da det bliver sommer, tager dyrene på picnic, og om efteråret har Gris brug for hjælp til at få plukket sine æbler. Hares græskar har vokset sig stort, Rotte kløver brænde til vinteren, og de plukker svampe, imens fuglene flyver sydpå. Da det bliver vinter og snevejr, kælker de og spiser græskarsuppe af Hares korn og græskar, som de såede i foråret. Hver årstid fylder 1-2 opslag. På hvert opslag er fakta om hvad der sker på de forskellige årstider, suppleret med tegninger af typiske ting og gøremål for forår, sommer, efterår og vinter. Bogen har tykke papsider og er i formatet 22,5x22,5 cm. Max Velthuijs har skrevet en lang række bøger om Frø som fx Frø lærer at tælle.
Endnu en fin bog om Frø og hans venner, der hjælper hinanden og hygger sig sammen året rundt. Man får en god fornemmelse for årstidernes skiften, og om hvordan de adskiller sig fra hinanden. Historien hænger godt sammen, og faktaene kan fx bruges som stikord til at fortælle mere om, hvad der sker i naturen, når årstiderne skifter.
Der findes en del andre billedbøger om årstider som fx Lille Orm året rundtFortæl mig om årstiderne og Fortæl mig om årstiderneDer findes en del andre billedbøger om årstider som fx Lille Orm året rundt og .