Det er ikke alle haner der galer! : om maskulinitetens vilkår i det moderne matriarkalske samfundFinn Korsaa
Arabisk forår : baggrund og konsekvenser : Egypten, Syrien, Libyen, Yemen, Bahrain, Jordan, Marokko, Iran, Israel, Palæstina, Al-Qaida, USA, Europa
Bibliotekernes vurderingd. 28. aug. 2000afafHenrik H. Pedersend. 28. aug. 2000Efter 30 års kvindelig dominans er mændene endelig ved at finde fodfæste indenfor kønsdebat-litteraturen. Bogen føjer sig fint til denne strøm og kommer godt omkring sit emne. Maskulin identitet i dag, parforhold, kønsforskelle og kønsroller er nogle af de karakteristiske emneord, som fylder bogen. Atten indlæg begået af mænd mellem 25 og 35 år, primært litterater og journalister, der tilsammen forsøger at give et nuanceret nutidigt mandebillede. Bogen kan også læses som et svar til nyfeministiske debatbøger, som f.eks. Fisseflokken, 1999. Nyfeministernes stereotype mandebillede, mener forfatterne, er forkert og ensidigt. Han er hverken en blød banan eller actionmand, men er placeret et sted der imellem. Med andre ord findes der ingen genial nytænkning i bogen. Hovedparten af indlæggene er dog rigtigt godt skrevet og frem for alt engagerede. Tonen er frisk med delvis morsomme og provokerende indlæg. Enkelte mener, at der slet ikke er behov for en kønsdebat i dag, at de slet ikke forstår den. Det handler mere om at være menneske, end om at være mand i et parforhold. Andre går derimod i direkte clinch mod nyfeminismen og kalder den retrofeminisme, at de (nyfeministerne) "gør en dyd ud af klynkeriet". Rødstrømper er selvsagt et fyord i denne sammenhæng. Tak for det. Læs hele vurderingen