Bogen er som titlen: Man er nødt til at tænke for at få meningen med. Henrik, 13 år, lever i flere verdener: Snart er han betjent Renko fra Hill Street, snart er han norsk konkurrent i dystenom VM-mesterskabet i løb - engang imellem Peter Pan, og som Raske Hjort får han selskab i legen af Mons på 9 og Gudrun på 85, der som Lille Bæver og Gamle Ugle er værdige partnere. I virkelighedener han ny i gåden, i skolen og i byen og har vældigt besvær med at tackle denne virkelighed. Der er bl.a. Anne, Mons' storesøster, som han forelsker sig i, men at være drømmehelt til hverdag kannok få verden til at vakle. Det handler bogen om. En dreng på vej ud af barndommen. Det er overmåde godt skildret-med stilskift i sproget alt efter hvilken rolle Henrik indlever sig i. Det kan værelidt forvirrende, men snart er læseren bare Henrik på godt og ondt, føler og fortryder, håber og længes, leger og glemmer. Der er dramatik og spænding i hverdagens hændelse præcise signalementer afde omgivendepersoner og specielt en varm og solidarisk skildring af indianerlegen, hvor barnet og den gamle, senile dame mødes et sted uden grænser. Bogen har lune og vid og formidler en dybforståelse for kompleksiteten i forskellige livsaldre - og overgange. Der er masser af stof til eftertanke og samtale, og det kan man godt bruge nogle dansktimer på i 6.-7. klasse.