Tvangsoverspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse og samtidig den mest oversete. I denne rørende bog deler Anette Stadler Bang og andre deres hudløst ærlige beretninger om mange års overspisning og vejen til helbredelse. For personer, der lider af tvangsoverspisning, pårørende og fagpersoner samt andre med interesse i spiseforstyrrelser.
Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er en spiseforstyrrelse, som ca. 40.000 mennesker i Danmark lider af. Bogen rummer både dybt personlige beretninger om at leve med BED samt faglige perspektiver fra fagpersoner såsom psykiatere, diætist, specialsygeplejerske og fysioterapeut. Bogen afsluttes med forfatterens efterskrift og taksigelser. Anette Stadler Bang er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet med mennesker med psykiske og sociale udfordringer.
Bogen er en oplysende og meget velskrevet beretning om at være fanget i en spiseforstyrrelse, som mange finder både skamfuld og tabubelagt. Vekslen mellem den personlige skildring og de faglige vinkler på sygdommen gør bogen yderst relevant og anvendelig, da personer med lidelsen kan spejle sig i fortællingerne og samtidig finde brugbar viden og veje til den rette hjælp. Således kan bogen måske være medvirkende til at gøre en reel forskel for læseren.
Andre oplysende bøger om emnet er fx Nadja og de 170 kilo"Det er bare at tage sig sammen"Fede Fie, "Det er bare at tage sig sammen" og Fede FieAndre oplysende bøger om emnet er fx Nadja og de 170 kilo, og Fede FieAndre oplysende bøger om emnet er fx Nadja og de 170 kilo, "Det er bare at tage sig sammen" og .