Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ib i en sø


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ib falder gennem isen. My hjælper ham op og de følges ad hjem og får te.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2013

af

af

Mads Overmark

d. 7. nov. 2013

Bogen er til de børn i 0.-1. klasse, som er ved at have styr på bogstavernes lyde og nu skal til at sætte dem sammen til ord. Den kan samtidig anvendes til at træne nogle af de 120 mest anvendte ord, der ikke er meningsbærende i sig selv. Teksten er så simpel, den kan læres udenad. Børn i læsevanskeligheder kan således gives en oplevelse af succes. Bogen kan også læses som underholdning i fritiden eller billedlæses af mindre børn.

Det letteste af serien Læs lydrets tre niveauer. Katten Ib er ude at stå på skøjter. Han går gennem isen, og musen My må hjælpe ham. En ganske kort og overskueligt drama, som de fleste unge læsere kan relatere til. Hele historien er skrevet med ord på et eller to bogstaver og med mange gentagelser af ordene. Der er mellem to og fem ord på hver side, der ellers er domineret af en farvestrålende tegning. De er i høj grad med til at fortælle historien og støtte læsningen. Illustrationerne er også særdeles velegnede til arbejdet før og efter læsningen. På forlagets hjemmeside er der ordkort og opgaver til teksten, som kan hentes ganske gratis.

Bi på is og Ko og so er andre titler fra seriens trin 0. Fælles for dem alle er høj kvalitet i læsepædagogikken.

Fin bog, der kun kan anbefales til børn, der er i gang med at lære bogstavernes lyde og at sætte lydene sammen til ord.