Film / fiktion / tv-serier

Il ladro di merendine

1


Beskrivelse


Montalbano er dygtig og charmerende kriminalkommissær på Sicilien, hvor han med sine egne metoder opklarer en lang række barske forbrydelser, der dukker op på bag den idylliske overflade og afslører lokal korruption og magtmisbrug.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2010

af

af

Frans Rasmussen

d. 9. dec. 2010

Denne fremragende italienske tv-serie, der har kørt med 9 sæsoner siden 1999, henvender sig til alle elskere af krimi-genren. Fra 15 år.

Montalbano er kriminalkommissær på Sicilien. Han er en flot fyr, der elsker god mad og kæresten Livia, som han dog ikke har planer om at gifte sig med. Han er et varmt menneske, men samtidig temperamentsfuld. Han opklarer gennem serien en række lokale, komplicerede forbrydelser, der ofte får uventede drejninger. I sin kamp mod korruption og lokal magtmisbrug bruger han sine helt egne metoder. Rammen er det idylliske, naturskønne Sicilien, men figuren Montalbano er mere i familie med tænksomme klassiske detektiver som Sherlock Holmes, Poirot og fra moderne tid Martin Beck og Wallander.

Serien er baseret på den sicilianske succesforfatter Andrea Camilleri, der i en sen alder slog igennem på bestsellerlisterne med sine kriminalromaner. Som tv-serien er bøgerne lødig underholdning, der både er spændende, charmerende og fuld af lune og underfundighed. Selv om de foregår på Sicilien spiller mafiaen en mindre rolle i modsætning til de fleste film, der foregår på øen, fx den store, samtidige italienske tv-serie Romanzo criminale.

Serien er yderst underholdende og velspillet og udmærker sig med en dybdegående og nuanceret persontegning, både af den sammensatte titelperson og af bipersonerne. I miljøskildringen står idyllen i kontrast til de ofte barske og overraskende sager, som dukker op og giver et realistisk billede af et sammensat samfund.



Informationer og udgaver