Inklusionens pædagogik : fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen
Denne forskningsantologi bidrager med et kritisk og konstruktivt perspektiv på begrebet inklusion og på det tværprofessionelle arbejde med inklusion og udsathed i forhold til børn og unge. Antologien beskæftiger sig både med de dilemmaer, muligheder og udfordninger, der kan opstå i forhold til de børn og unge, der befinder sig på grænsen af fællesskabet, og dem, der gør sig gældende for de professionelle, der skal samarbejde om inklusionsopgaven med afsæt i forskellige fagligheder. Pædagogikken har altid beskæftiget sig med ideale forestillinger om børn og unges deltagelse i fællesskabet. Fællesskaber påstår imidlertid ikke kun på baggrund af sådanne forestillinger om, hvad der binder os sammen, men også ud fra de grænsedragninger, der sker, når mennesker samles og danner grupper. Inklusion, udsathed og tværprofessionelt samarbejde handler derfor også om, hvorfor nogle børn og unge befinder sig på grænsen af eller uden for fællesskabet, og hvorledes deres udsathed produceres. I dette felt mellem inklusion og eksklusion positioneres forestillingerne om det professionelle samarbejde som et sted, hvor problemstillinger i forhold til inklusion og udsathed kan forløses. Antologien har som sin ambition at præsentere forskning, der fra forskellige perspektiver undersøger forestillinger og praksis omkring udsathed, inklusion og tværprofessionelt samarbejde. Den er således i sit udgangspunkt kritisk og reflekterende i forhold til pædagogisk praksis bredt forstået, men har også som intention at udvikle bud på, hvordan de professionelle dilemmaer kan analyseres og håndteres.