Ja, Jan-renæssancen er over os! Serien har jo tidligere lagt jeg-ved-ikke-hvor-mange generationer ned - og den vil gøre det igen. Den er, som før nævnt, meget ujævn, men den forstår at gøre sin svaghed til sin styrke Hvis kriminalintrigen f. eks. er spinkel (og det er den her) er det jo alt det andet. Den løse model giver fordele i form af variabelt persongalleri, foranderligt tyngdepunkt m. m., d.v.s. at serien er sig selv på en ny måde hveranden gang. I denne bog afslører Jan, Erling, Lis og Splint nogle uslinge, som ville stjæle danefæ. Det er det hele - til gengæld er Erling nok så mange gange ved at blive kvalt i Mads' pandekager, og det er lidt i retning af en pointe. Anbefales som tidligere bind.