Er du nysgerrig på det japanske køkken, og har du lyst til at smage japansk mad i hverdagen, så er denne bog sagen. For alle der er interesseret i japansk madlavning.
I Japan laver man ofte mad hjemme, som er tilrettede versioner af de retter man får på restauranter eller street food. Bogens forfatter, kokken Saori Ichihara, er flyttet fra Japan til Sverige og laver ofte japanske retter, når hun får hjemve. I denne bog præsenterer hun alle de opskrifter, som hun holder af at lave derhjemme. Retterne er lette at lave, passer til både hverdag og fest og indeholder råvarer, der er til at få fat i. Der er i alt 60 opskrifter som er inddelt i kategorierne nudler, ris, friteret, stegt og grillet, gryderetter og supper og småretter. Der er både opskrifter med kød og fisk, og det er også muligt at lave vegetariske udgaver af retterne. Med stikordsregister.
Spændende og anderledes kogebog med dejlig ny inspiration til køkkenet. Opskrifterne er velbeskrevne og rimelig lette at gå til. Desuden er der indbydende illustrationer til alle opskrifter.
Kondos japanske køkken er en anden japansk kogebog, der også præsenterer forfatterens yndlingsopskrifter fra det japanske køkken. Den har også oplysninger om råvarer, fortællinger om skik og brug og egne oplevelser fra rejser til solens rige.