Jeg lever ikke mere selv

Efter en opvækst præget af det kristenkarismatiske miljø i Sørvestlandet i Norge, får Kristine Hovda som voksen en eksistentiel krise, der får hende til at revurdere sit liv og sine værdier. Til læsere af stærke personlige fortællinger.

Som teenager blev Kristine Hovda døbt ind i den frikirkelige pinsebevægelse i Norge. Som voksen begyndte hun at stille spørgsmål til de valg, hun traf som ung. Titlen på bogen er hentet fra Galaterbrevet kapitel 2, vers 20 og er Paulus' opfordring til at leve gennem Kristus, egentlig et udsagn om kærlighed, men i de forkerte hænder også et magtmiddel til at udslette den individuelle personlighed. Det oplever Hovda i det frikirkelige miljø, hun vokser op i, og som første del af bogen er dedikeret til at beskrive. I anden del forsøger Hovda at nærme sig sin egen troskrise filosofisk og fortæller, hvordan det føles, at ville frelse verden så ihærdigt, at ansvaret bliver så tung en byrde, at man ender i angst og depression.

Det føles som om man læser en roman, når man læser denne biografi, og vel at mærke en god, bevægende og tankevækkende roman. Beskrivelsen af ungdomsårene præget af dogmatisk og sekterisk kristendom, er sjældent set bedre, og de norske forhold vil være helt genkendelige for danske læsere.

Frikirkelig opvækst på godt og ondt kan man også læse om i fx OndskabTil rette vedkommendeSvært barn har mange navne, Til rette vedkommende og Svært barn har mange navneFrikirkelig opvækst på godt og ondt kan man også læse om i fx Ondskab, og Svært barn har mange navneFrikirkelig opvækst på godt og ondt kan man også læse om i fx Ondskab, Til rette vedkommende og .

Læs hele vurderingen