Det ender i et brutalt mareridt, da Marcus og hans filmhold beslutter at optage en urban-legend-film på Jens Hansens bondegård, der tidligere har været hjemsted for mord, kannibalisme og en hippie-massakre. For læsere af horror- og slasher-genren fra 14 år.
Til en ellers kedelig familiefest bliver Marcus, der er en ung filminstruktør in spe, præsenteret for en hårrejsende historie om mord og kannibalisme på en bondegård i nabolaget. I 1945 blev gårdejer Jens Hansen brutalt myrdet af modstandsfolk, efter at han havde dræbt og parteret et par engelske piloter. Senere, i 1960'erne, flytter nogle hippier ind på den forladte gård, hvor de ender med at slå hinanden ihjel i en marihuana-rus. Marcus beslutter at samle sit filmhold, der består af vennerne og deres kærester. De flytter ind på den forladte og faldefærdige bondegård og starter filmoptagelserne, men da natten falder på begynder et blodigt mareridt.
Der bliver ikke lagt fingre imellem i denne makabre fortælling, der ender i et inferno af splatter, vold og blod. Velskrevet og medrivende med gode karakterskildringer. Bogen er ikke uden (sort) humor, men indeholder også barske og eksplicitte scener med vold og sex, der absolut ikke er for sarte sjæle. Et must for hårdkogte fans af splatter- og slasher-genren.
Andre splatter-fortællinger kunne være Fugleskræmslet. Bind 1 eller Blodrødt rottefedt og andre kvalmende gysFugleskræmslet. Bind 1 : En teenagegyserBlodrødt rottefedt og andre kvalmende gysAndre splatter-fortællinger kunne være Fugleskræmslet. Bind 1 eller .