Hvor langt kan en frø hoppe? Spiser hajer mennesker? Hvad gør du, hvis du møder en ulv? I denne bog kan du læse om 8 spændende, vilde dyr. Letlæst fagbog for 6-9-årige.
Fagbogen består af otte kapitler, der handler om pandaen, hajen, edderkoppen, ørentvisten, ulven, havørnen, frøen og den forhistoriske flyveøgle. De fleste kapitler starter med en lille quiz, hvor læseren kan gætte dyret. I kapitlerne beskrives dyrenes føde, formering og kropsbygning, og derudover udforskes særligt karakteristiske kendetegn ved hvert dyr. Bogen har hård indbinding, og opslagene indeholder tekst og illustrationer på den ene side og store fotos på den anden. Teksterne har lettal 12-14.
Fagbogen samler otte tidligere udgivelser i én stor, flot og indbydende udgave, der vil kunne vække begejstring hos begynderlæserne. Den er fyldt med store, imponerende fotos, der både viser dyrene tæt på og i deres naturlige omgivelser. De detaljerede illustrationer understøtter de spændende informationer på en visuel og lærerig måde, fx ses den majestætiske hvalhaj ved siden af en bus for at give et tydeligt billede af dens imponerende størrelse. De små quizzer om dyrene gør læsningen ekstra sjov og engagerende og kan samtidig være med til at danne grundlag for hyggelige samtaler og fælles oplevelser blandt dyreinteresserede.
Andre letlæsningsfagbøger om dyr er KænguruPapegøjer og PapegøjerAndre letlæsningsfagbøger om dyr er Kænguru og .