Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jul bli'r det vel altid : julefortælling


Beskrivelse


Mathias kører aftenturen sammen med sin far, der er buschauffør. Mathias oplever meget på turen, han falder i søvn og drømmer, og han tænker på om det bli'r jul dagen efter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 1997

af

af

Lis Eriksen

d. 11. nov. 1997

Julebogen til højtlæsning for børn fra 6 år udtrykker stilfærdigt og intenst Mathias ́oplevelser og hans tanker og drømme Lillejuleaften. Disse sfærer er kædet fint sammen i handlingen, og udtrykt godt i teksten, der er enkel og letløbende. Illustrationerne er sort-hvide naivistiske stregtegninger, der i sin detaljerigdom følger handlingens beskrivelse af helt almindelige menneskers både almindelige og ualmindelige oplevelser. Bogens omslag er i stift pap, og omslagsillustrationerne er illustrationer fra bogen, der på omslaget er farvelagte. Bogens hovedhandling - Mathias' forventninger til julen og hans medvirken på aftenturen i bussen sammen med sin far, der er buschauffør - følges på en naturlig og god måde af emner som døden (at sige verden ret farvel...), dét at være narkoman og menneskers reaktioner på samme - ligesom Mathias i drømme skaber et billede af Jomfru Maria, Josef og det lille Jesusbarn anno 1998 (personificeret i de udstødte - narkomanerne). Selv om det kan lyde som store emner for en lille julebog, så er det fint spundet ind i den enkle handling, og alt sammen set fra Mathias ́side Og, der må også være plads til en julebog, der ikke er fuld af nisser!.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 1997

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 11. nov. 1997

Det er Lillejuleaften, og Mattias har været med forældrene i kirke. Moren skal videre til gamle Kristianes begravelse. Ja, hun er altså ikke død, men hun har vundet i lotteriet og er lidt bange for de mange penge, så hun har fået arrangeret et "gilde" i anledning af den nok alligevel nært forestående begravelse - og så kan hun jo selv være med! Mattias tager derfor med faren på den lange aftentur med bussen (faren er chaufføren). Turen går rundt i det regnfulde jyske landskab. Ind og ud af bussen kommer de særeste mennesker (plus en del almindelige, juleglade). Der er fx. Magnus med frakken, der er tung af skidt og Pullimut-Karen, der på markederne tjener flere sorte end hvide penge. Turen er lang og Mattias falder i søvn. I nogle drømmesekvenser "oplever" han en grotesk parallel til Juleevangeliet, hvor Josef og Maria er blevet til de to "narkomantyper", han tidligere så udenfor bussen. Kristiane skal senere med bussen hjem fra gildet og findes død, da den når frem. Det er en særpræget og tankevækkende julehistorie, vi her har med at gøre - velskrevet i et mundret, oplæsningsvenligt og lunt sprog. De groteske og muntre s/h tegninger og forsiden i farver passer fint til bogens stemning. Ved oplæsning og samtale kan børn fra 4. klasse få en noget anderledes oplevelse af julen.