God fortsættelse af sidste års læsersucces Klinkevals. Juliane fra Overgaden oven Vandet på Christianshavn er blevet gift med sin unge smed Otto, der er socialist. De forøger med 17 månedersmellemrum familien (og problemerne) med et nyt kuld drenge på i alt 4 til de fornemme søstres forargelse. De er jo selv mesterkoner. Lykken og livsglæden blomstrer trods vanskelige kår, men Julianebliver igen enke. Sorgen er ved at knække hendes ellers ukuelige livsvilje og optimisme, men hun genvinder fatningen og får med de 6 børns hjælp i et varmt sammenhold greb om økonomi og tilværelse-ikke nogen dans på roser, men snarere et liv på sultegrænsen. De klarer sig ved opfindsomhed og hårdt arbejde, uden at Juliane behøver skaffe børnene en ny forsøger i skikkelse af den ivrigeslagtermester Hansen, hvilket de også helst er fri for. Den ældste i det sidste kuld unger, Joseph, har den største birolle i bogen i en følsom og indlevet skildring af en begavet og usleben drengskamp dengang for at fåen uddannelse. Jane Åmund har i denne festlige, varme fortsættelse fuldt greb om sprog, personer og miljø. Man underholdes glimrende af den levende skildring af et forsvundetKøbenhavnsk miljø med den livsglade, skrappe og bramfri Juliane i centrum.