Bøger / skønlitteratur / humor

Juliane Jensen

Del 2 af Klinkevals

Beskrivelse


Den gæve Juliane fra Christianshavn mister sin mand og må klare tilværelsen alene med sine fire drenge. Et charmerende tidsbillede fra 1890'ernes København.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgitte Bornæs

d. 18. dec. 2018

God fortsættelse af sidste års læsersucces Klinkevals. Juliane fra Overgaden oven Vandet på Christianshavn er blevet gift med sin unge smed Otto, der er socialist. De forøger med 17 månedersmellemrum familien (og problemerne) med et nyt kuld drenge på i alt 4 til de fornemme søstres forargelse. De er jo selv mesterkoner. Lykken og livsglæden blomstrer trods vanskelige kår, men Julianebliver igen enke. Sorgen er ved at knække hendes ellers ukuelige livsvilje og optimisme, men hun genvinder fatningen og får med de 6 børns hjælp i et varmt sammenhold greb om økonomi og tilværelse-ikke nogen dans på roser, men snarere et liv på sultegrænsen. De klarer sig ved opfindsomhed og hårdt arbejde, uden at Juliane behøver skaffe børnene en ny forsøger i skikkelse af den ivrigeslagtermester Hansen, hvilket de også helst er fri for. Den ældste i det sidste kuld unger, Joseph, har den største birolle i bogen i en følsom og indlevet skildring af en begavet og usleben drengskamp dengang for at fåen uddannelse. Jane Åmund har i denne festlige, varme fortsættelse fuldt greb om sprog, personer og miljø. Man underholdes glimrende af den levende skildring af et forsvundetKøbenhavnsk miljø med den livsglade, skrappe og bramfri Juliane i centrum.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Birgitte Bornæs

d. 5. apr. 2019

God fortsættelse af sidste års læsersucces Klinkevals. Juliane fra Overgaden oven Vandet på Christianshavn er blevet gift med sin unge smed Otto, der er socialist. De forøger med 17 måneders mellemrum familien (og problemerne) med et nyt kuld drenge på i alt 4 til de fornemme søstres forargelse. Dé er jo selv mesterkoner. Lykken og livsglæden blomstrer trods vanskelige kår, men Juliane bliver igen enke. Sorgen er ved at knække hendes ellers ukuelige livsvilje og optimisme, men hun genvinder fatningen og får med de 6 børns hjælp i et varmt sammenhold greb om økonomi og tilværelse -ikke nogen dans på roser, men snarere et liv på sultegrænsen. De klarer sig ved opfindsomhed og hårdt arbejde, uden at Juliane behøver skaffe børnene en ny forsøger i skikkelse af den ivrige slagtermester Hansen, hvilket de også helst er fri for. Den ældste i det sidste kuld unger, Joseph, har den største birolle i bogen i en følsom og indlevet skildring af en begavet og usleben drengs kamp dengangforatfå en uddannelse. Jane Aamund har i denne festlige, varme fortsættelse fuldt greb om sprog, personer og miljø. Man underholdes glimrende af den levende skildring af et forsvundet Københavnsk miljø med den livsglade, skrappe og bramfri Juliane i centrum.


Berlingske tidende

d. 14. nov. 1990

af

af

Jens Kistrup

d. 14. nov. 1990


Jyllands-posten

d. 26. feb. 1991

af

af

Annelise Vestergaard

d. 26. feb. 1991


Information

d. 20. nov. 1990

af

af

Ejgil Søholm

d. 20. nov. 1990


Politiken

d. 13. dec. 1990

af

af

Birgitte Possing

d. 13. dec. 1990