Spil / computerspil

Just dance - greatest hits


Beskrivelse


Simulationsspil. Dansespil. Nu kan festen for alvor begynde - for med Just dance - greatest hits kan du og tre venner danse derhjemme på stuegulvet til de bedste sange og popnumre fra de tre foregående Just dance spil. 35 numre er der blevet plads til og du kan virkelig slå dig løs, for spillet styres udelukkende med Kinect kameraet. Med animationer og videoklip.

Emneord


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2012

af

af

Henrik Schou

d. 10. juli 2012

Xbox 360. Just dance - greatest hits er en form for opsamling af de bedste sange fra de foregående spil i den populære Just dance-serie. Spillet er for drenge og piger fra omkring 8 år og op. PEGI 3. På dansk.

Just dance - greatest hits indeholder kendte popnumre eller cover versioner af 35 sange fra de foregående tre Just dance spil, samt enkelte numre, der har været udgivet som downloads til Just dance 2. Om samlingen af de 35 numre, der inkluderer Gorillaz, Rihanna, Survivor, Boney M. og Beastie Boys er bedre end playlisterne i de foregående spil, må være op til personlig musiksmag, men der er i hvert fald samlet set flere rigtig kendte numre i dette spil, end i nogle af de foregående. For at spille skal man have et Kinect-kamera til sin Xbox. Spilleren eller spillerne (der kan være op til 4) skal efterligne de bevægelser som danserne på skærmen laver. Det fungerer forbløffende godt og Kinect-kameraet fanger spillernes bevægelser meget præcist. Grafikken er i den, for Just dance fans, så kendte neon-agtige stil.

Der er som sådan ikke rigtig noget nyt i Just dance - greatest hits - så har man spillet nogle af de tidligere Just dance spil, eller andre dansespil til Xbox med Kinect, så vil konceptet være særdeles velkendt.

I denne type spil er det som regel udbuddet af sangene, der afgør spillets popularitet og ikke så meget om der er flot grafik eller nye features. Derfor må man sige, at Just dance - greatest hits, med de mange kendte sange, er et sikkert hit til de danseglade spillere. Der er i hvert fald noget for enhver smag i dette spil.



Informationer og udgaver