Alvorlig og dog humoristisk fortælling om livet som homoseksuel i Seoul. Young er ikke videre populær og under overfladen lurer problematikker, man ikke kan ignorere med druk og sex til evig tid. For læsere af skønlitteratur om homoseksuelle og unge.
Young lever et liv fyldt med både alvor og humor, i den sydkoreanske millionby Seoul. Han er homoseksuel og tager den ene vanvittige druktur efter den anden. Der er fest og farver over tilværelsen, men også alvorstunge temaer som HIV, søgen efter kærligheden, rettigheder for homoseksuelle i Sydkorea og venskaber. Hans nærmest eneste ven, Jaehee, fylder ufatteligt meget i hans liv og de synes som et ubrydeligt team. Men livet udvikler sig, og hun bliver gift. Pludselig står Young på egne ben som populær forfatter og skal agere i karriere, kærlighed og familie.
Velskrevet og nærværende roman, der bringer læseren tæt ind på livet af, hvordan det er, at være homoseksuel i Sydkorea. Karaktererne er interessante og samtidig med, at bogen rummer ramme alvor, så er der masser af humor og varme i sprog og handling.
Livet er en fest og så dør manTechno og Techno er andre romaner, der også handler om homoseksualitet og et liv fyldt med alkohol. Nævnte titler er mere eksplicitte i stilenLivet er en fest og så dør man og er andre romaner, der også handler om homoseksualitet og et liv fyldt med alkohol. Nævnte titler er mere eksplicitte i stilen.