Jay Shetty vil med denne bog lære læseren om det vigtigste i livet: Kærligheden. Vi har fokus på at lære så meget andet, men ikke om netop fundamentet for vores liv: kærlighed til os selv, andre og verden. For voksne læsere af selvhjælpslitteratur.
Succesforfatteren Jay Shetty har i nogle år i sin ungdom levet som hinduistisk munk. I denne bog bruger han viden fra de gamle veda-skrifter koblet sammen med moderne neurovidenskab. Bogen er bygget op om fire ashrammer (som direkte oversat betyder afsidesliggende opholdssted): 1) at forberede sig til kærlighed 2) at praktisere kærlighed 3) at beskytte kærlighed 4) at perfektionere kærlighed. Bogens kapitler er bygget op om disse fire emner/ashrammer og indeholder øvelser til læseren, meditationer samt viden fra forfatterens tid som munk.
Velskrevet og pædagogisk opbygget bog med gode illustrationer og bokse med øvelser. Selv om man ingen viden har om hinduisme og/eller vedaerne, kan man sagtens følge med, da forfatteren er rigtig god til at forklare og komme med konkrete eksempler fra sin praksis. Bogens mange øvelser sætter tankerne i gang, og man kommer rundt om både kærlighed til sig selv, partner, familie, kolleger, venner og til sidst kærlighed til verden.
Bogen Vedaernes visdomTænk som en munk bruger også vedaerne til at beskrive blandt andet kærlighed Tænk som en munkBogen Vedaernes visdom bruger også vedaerne til at beskrive blandt andet kærlighed .