"Finurlige og mundrette på den spidsfindige måde er de to digtsamlinger af Bjarne Jes Hansen, sat i musik af jazzpianisten og komponisten Thomas Clausen. To digtsamlinger, ultrakorte børnesange, eller i virkeligheden på det tekstuelle plan nok mere voksenlieder, den første med mange kærlige hilsner til Saint-Saëns' "Dyrenes Karneval" ... Af de 14 digte i den anden samling, "Kikærtesange", er de 13 duetter mellem Nina Sveistrup Clausen, sopran, og Thomas Storm, baryton. Her går teksterne på en måde bedre ind, de er for en dels vedkommende sjovere med deres mange indrim og verbale hittepåsomhed, og Erik Kaltofts klaverakkompagnement yder flot retfærdighed over for Thomas Clausens neo-klassiske små Eric Satie-/Alban Berg-agtige melodier. Duetformen skaber dynamik og drama, og de to sangeres forbilledligt præcise tekstudtale er da bare en fornøjelse. Udgivelsen sætter sig således lidt mellem to stole, målgruppen er noget diffus - jeg lader dog pilen pege på voksne med barnesindetibehold".