Flot papbog der viser tegninger af dinosaurer og andre dyr, der levede i forskellige forhistoriske tider. For 3-5-årige der elsker dinosaurer og dyr generelt.
Bogen viser dinosaurer og fortidsdyr i forskellige forhistoriske perioder. Der er seks opslag, der viser nogle af de dyr, der levede i bestemte forhistoriske perioder, fx kæmpehajen Megalodon i juratiden og det elefantlignende dyr Deinotherium i miocæn. Perioderne præsenteres kronologisk. Hvert opslag er tekstløse bortset fra dyrenes navne, der fremhæves sammen med dyret i højre side. På det syvende opslag er der en længere samlende tekst, der fortæller om Jorden og dyrenes udvikling igennem perioderne. Bogen er en del af en myldrebog-serie om natur. I serien findes også Kig og snak om dinosaurer, der handler om hvordan årets gang var hos dinosaurerne i juraperioden.
Her er en solid papbog, der spænder meget bredt. Illustrationerne er spændende og detaljerede, og ligner illustrationerne i de andre bøger i serien. Bogen er god til alle små dino-fans, for der er en del reelle fakta. Bogen er god at kigge i sammen og snakke om, hvad der sker på billederne.
Der findes mange bøger om dinosaurer, en af dem der også handler om de forskellige forhistoriske perioder er Dinosaurer og andre forhistoriske dyr199 dinosaurer og andre forhistoriske dyr. 199 dinosaurer og andre forhistoriske dyr er en billedordbog over forskellige forhistoriske dyr for samme målgruppeDer findes mange bøger om dinosaurer, en af dem der også handler om de forskellige forhistoriske perioder er Dinosaurer og andre forhistoriske dyr. er en billedordbog over forskellige forhistoriske dyr for samme målgruppe.