Hvem kan ikke huske denne bog? Barndommens minder kommer frem, når denne billedbog om hunden Kringle bliver genlæst. Bogen udkom første gang i New York i 1944 og i Danmark i 1971. Nu er den her igen, denne gang i en nyoversættelse af Iselin C. Hermann. Bogen fortæller den søde historie om den meget lange gravhund Kringle, som er forelsket i den lille gravhund Fine. Men Fine vil ikke have noget med Kringle at gøre. Det er først da Kringle redder Fines liv, at romantikken blomstrer! Illustrationerne er de velkendte, i Reys charmerende stil, som vi bl.a. også kender fra de populære bøger om Peter Pedal. Farverne er varme, og den nyoversatte tekst følger både den velkendte gamle stil, samtidig med at stilen og sproget har fået et nutidigt præg. Det er gjort flot og med charme For de mindste fra 3 år, og deres voksne, hvor mange af os sikkert kan huske bogen fra egen barndom!.