Bøger / faglitteratur

Kvinderne får stemmeret


Beskrivelse


Om den lange og seje kamp for kvinders valgret i Danmark. For alle med interesse for kvindehistorie og menneskerettigheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2024

af

af

Louise Urban Andersen

d. 23. aug. 2024

Om den lange og seje kamp for kvinders valgret i Danmark. For alle med interesse for kvindehistorie og menneskerettigheder.

Nina Koefoed tager i denne bog læseren med tilbage til 1915, hvor tusindvis af kvinder marcherede mod Amalienborg for at fejre afslutningen på årtiers kamp for kvindelig valgret i Danmark. Bogen skildrer de unge og gamle, der var mødt op for at markere denne historiske sejr, og beskriver den lange og hårde vej til stemmeurnerne, præget af mistro og tvivl om kvinders politiske evner. Der dykkes ned i milepælen i 1908, hvor kvinderne fik kommunal valgret, hvilket banede vejen for den endelige sejr i 1915. Under indflydelse af kvindesagsforkæmpere som Matilde og Fredrik Bajer, faldt modstanden mod kvindelig valgret, hvilket førte til den historiske grundlovsændring. Der reflekteres over nutidens spørgsmål om medborgerskab og ligestilling - især for de borgere i Danmark, som stadig står uden valgret til Folketinget. Forfatteren minder om, at kampen for fuld ligestilling og medborgerskab fortsætter den dag i dag. Bogen er en del af serien "100 danmarkshistorier".

En kort og oplysende bog, der både fejrer en vigtig historisk sejr og opfordrer til fortsat kamp for ligestilling. Bogen holder den vanligt gode kvalitet for serien, og det er væsentlig læsning for alle, der interesserer sig for kvindehistorie og menneskerettigheder.

Om de danske kvinders stemmeret findes også Før og efter stemmeretten.