Døden får os til at tænke over livet, og derved kan samtaler omkring døden generelt give vores liv mere mening. Bogens formål er at give døden et sprog og dermed gøre det lettere for os at tale om døden. For alle, der gerne vil samtale om døden.
Filosof og tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler stiller de grundlæggende spørgsmål: hvordan lever vi med døden som vilkår, og hvordan kan vi skabe meningsfulde samtaler om døden? Bogen er inddelt i seks kapitler med hver sit tema. Der er fokus på døden som samtaleemne, men bogen runder også det at være ganske tæt på én, der er døende. Med henvisninger til kunst og litteratur underbygger JB udsagnene i bogen. Fx hvordan døden kan siges at have været mere nærværende i renæssancen, og hvordan døden i langt højere grad var synligt i hverdagen dengang.
Bogen er både teoretisk og filosofisk om, et for rigtig mange mennesker, svært emne. Alligevel formidles pointerne om vores dødelighed på en nænsom og yderst nærværende måde. JB kommer vidt omkring i ældre filosoffers tanker og gør dem aktuelle for os i dag.
Af samme forfatter om er der Døden i et professionelt perspektivSnak på livet løs, som også handler om døden. Snak på livet løs giver konkrete værktøjer til at snakke med hinanden, når kritisk sygdom rammer en pårørendeAf samme forfatter om er der Døden i et professionelt perspektiv, som også handler om døden. giver konkrete værktøjer til at snakke med hinanden, når kritisk sygdom rammer en pårørende.