Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Langpote : katten, der ikke ville dele


Beskrivelse


Katten Langpote har mistet sin bamse, da hans forældre har foræret den til nabokatten. Men Langpote vil ikke dele, så han vil erobre bamsen tilbage igen. Billedbog for børn fra 3-6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2024

af

af

Marianne Agger

d. 3. maj 2024

Katten Langpote har mistet sin bamse, da hans forældre har foræret den til nabokatten. Men Langpote vil ikke dele, så han vil erobre bamsen tilbage igen. Billedbog for børn fra 3-6 år.

Billedbog på rim om katten Langpote, der opdager at hans tøjbamse, Hr. Hop, er væk. Langpote leder overalt, indtil hans forældre siger, at de har givet bamsen til nabokatten, da de ikke mener, at Langpote bruger den mere. Forældrene mener også, at man skal huske at dele. Langpote vil erobre bamsen tilbage igen og flyver afsted i en luftballon. Han kommer til familien Blomsterspindes hus, lister ind og finder Hr. Hop. Han beslutter sig for at stjæle noget fra nabokatten som hævn. Hans mor tager ham i det, og hun forstår, at Langpote må have sin bamse tilbage. Mon Langpote giver alle sine tyvekoster tilbage? C.C. Thybro har skrevet andre børnebøger som fx Ved verdens ende, mens dette er illustrator Alma Hansens debut.

Forældre vil nok kunne genkende det med ikke helt at forstå, hvor meget legetøj kan betyde for børn. Især når det pludseligt er væk. Det fortæller denne bog gennem historien om Langpote, der handler som en typisk kat. Snedig, målrettet og på egen hånd. Rimene, der er inddelt i fire sætninger ad gangen, fungerer, men er ikke altid helt mundrette. Tegningerne passer til teksten, men er lidt stive i det.

Det er ikke let at finde en bog at sammenligne med, men Store Stygge Kryb handler også om ikke at ville dele.