Efter at Kaspar er blevet skilt tager han på sommerlejr sammen med sine to børn. Som de nye på lejren bliver det til nogle kaotiske dage, hvor Kaspar bliver presset i samværet med børnene og de andre voksne. For en bred gruppe af romanlæsere.
Da kulturjournalisten Kaspar ankommer til sommerlejren på Røsnæs ved Kalundborg er det med håbet om en god ferie sammen med sin teenagedatter Sara på 15 og sønnen Julius på 6 år. Men de andre er en sammentømret gruppe fyldt med selvhævdende kunstneriske typer, der ikke lige sådan optager Kaspar og hans børn i fællesskabet. Og da Sara udfordrer de voksne og deres normer og værdier, stiller det Kaspar i et dilemma. For hvor meget skal man gå på kompromis med sig selv for at blive en del af fællesskabet? I forvejen kæmper Kaspar med ensomheden i sit liv og lider af et lavt selvværd.
I centrum er Kaspar og hans forsøg på at manøvrere i en tid fyldt med politisk korrekthed, kønsroller i opbrud, MeToo og ønsket om at høre til et sted. Stærkt står også Sara’s oprør og forholdet til hendes far. Der er masser er indsigt, sårbarhed samtidig med at det til tider er tåkrummende tragisk og sjovt. Det er en bog som vil meget, men alt lander fint og sætter fornemt spot på emner som kunst, far-datter forholdet, manderoller og en dobbeltmoralsk kreativ klasse.
Hovedpersonens sårbare personlige stemme kombineret med en samfundskritisk vinkel kan minde om Jens Vilstrup i f.eks. Lalandia.