Første bind i et stort 3-bindsværk om den esoteriske (menneskets skjulte sider) lære. Værket henvender sig til mennesker, der i forvejen er tiltrukket af dette verdensbillede. Bogen er på et videnskabeligt abstraktionsniveau (skyldes, at esoterikken ikke er en anerkendt videnskab).
1. binds emne er den esoteriske filosofi, hvor de næste kommer til at omhandle hhv. esoterisk psykologi og - sociologi. Forfattren kendes fra Meditation : kongevejen til sjælen, 2003 og har gennem 20 år undervist ved Den Esoteriske Skole. Fremstillingens teoretiske grundlag hviler på en række forfattere som bl.a. Blavatsky og Bailey, der har modtaget budskaber fra åndeligt hold via kanaliseringer. Bogen rummer således en gennemgang af den esoteriske menneskeopfattelse og den esoteriske verdenshistorie. Bogen er omhyggeligt struktureret og gennemført med differentieret indholdsfortegnelse og en del flotte illustrationer, nogle i farver.
Der er tale om et unikt værk, der ikke ikke kan sammenlignes med noget i forvejen eksisterende.
Bogen er en stærk og seriøs introduktion til en verdensopfattelse, som berører og siger mange mennesker noget i dag. Dens omfang og niveau vil i nogen grad indsnævre læserkredsen. Den bør have sin plads i der offentlige biblioteksvæsen, men ikke nødvendigvis i enhver udlånsenhed.