Barsk historie om livet som politimand og livvagt for Anders Fogh Rasmussen. Mest for unge og voksne med læsevanskeligheder, men også for andre, der er interesseret i politiarbejde.
Frank Martinsen beretter om sin tid som politimand og livvagt. Han starter i militæret som 16-årig og uddanner sig senere til politimand. Han får særlige opgaver som fx overvågning af rockere. Som medlem af Politiets Aktions-styrke skal han også beskytte landet mod terror. Frank søger ind til politiets efterretnings-tjeneste. En af opgaverne går ud på at beskytte statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han er med ham på rejser i ind- og udland og møder fx George W. Bush. Frank må allerede som 49-årig stoppe karrieren. Han er da nedbrudt af konstant at leve i en form for krigstilstand. Bogen er indtalt som lydbog på mp3 og kan også lyttes til via en QR-kode på bogens omslag.
Fortælleren går lige til sagen. Læseren kommer med om bag facaden og oplever, hvordan hemmelige politiaktioner foregår på tæt hold. Historien er delt op i korte kapitler og i korte sætninger, der er en stor hjælp for svage læsere.
Bogen er en del af "Fag-let" serien. I samme serie kan man læse " Alarm 112 (Ved Sanne og Poul Holm, mp3) " af Svend Gørup Magnussen om at være falckredder i ambulance-tjenestenAlarm 112 (Letlæsning).