I 1681 anklages en tysk pige for at have dræbt sit spædbarn. Det bliver starten på en langtrukken sag, som får stor betydning for alle involverede parter. For læsere af historiske romaner.
En spædbarn findes nedgravet i haven ved et gods. Den 14-årige datter i huset og hendes mor anklages for at have taget livet af barnet. Læge Johannes Schreyer tilkaldes for at se liget. Han har netop læst om lungeflydeprøven og vælger at afprøve denne på ligets lunger. Det bekræfter hans teori om, at barnet ikke er blevet slået ihjel, men derimod er dødfødt. Pigens far finder en advokat, der kan tale hendes sag, den unge Christian Thomasins. Han har sine egne dæmoner at kæmpe med, men gør et ihærdigt forsøg på at få pigen frikendt.
Dramatisk, oplysende og interessant historisk roman, der er baseret på virkelige hændelser. Det er tydeligt, at forfatteren har sat sig overordentligt godt ind i sagen og med nænsomhed har skabt romanen, så fortællingen hviler så meget på virkelige kilder som muligt. Hvor kilderne mangler, er historien udfyldt med respekt for karaktererne. Forfatteren er selv en tydelig stemme i romanen og hjælper læseren på vej. Historien fortælles primært kronologisk, men flere spring både frem og tilbage i tiden fungerer rigtig godt til at give et fuldt overblik over en ellers kompleks fortælling. Et mesterværk, der bør formidles bredt!.
Om samme emne - kvinder på anklagebænken i en historisk ramme - findes fx Rødt bruser havet.