Musik / electronica

LYD DIGT


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. mar. 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 6. mar. 2013

Der er grund til at rose danske børnemusik-kunstnere, når de vil andet og mere end formidle positive og uforpligtende toner til børn. Bevares, at stimulere børns musikalitet er et fint mål i sig selv, men at skabe rum for eftertænksomhed er også en mulighed, man kan udnytte med musikken. For børn er små, finurlige filosoffer, og med "Lyd digt" har jazzmusikeren Birgit Løkke sat sig for at optage børns bevingede ord om livets store emner som kærlighed, krig og hvad det vil sige at være menneske. Optagelserne ledsages af moderne jazzmusik, der blandes med world og new age, som vi kender det fra blandt andre Marilyn Mazur, og det er der kommet et rørende og meget anderledes børnemusik-album ud af. Anbefales som fælles lytteoplevelse for børn og voksne.