Bundgaard er udover at være tegner også en glimrende skribent, nok mest kendt for Superdan - et portræt af Dan Turéll, 1995. Han er også en meget vidende rockkender, der har været med i miljøet næsten helt fra starten og som stadig har et kærlighedsforhold til 60'erne. Det bruger han her til at tegne et meget indfølt, men også analyserende portræt af primært musikken i årtiet (egentlig fra 1957 og op til og med 1972), men også ungdomskulturens øvrige udvikling og den politiske udvikling får han med. Resultatet er et pragtværk, der stort set kommer ud i alle kroge, fortalt i et sprudlende sprog og formidlet med entusiasme. Selv om gennemgangen stort set er kronologisk, er det ikke et decideret opslagsværk bortset fra de sidste sider, hvor årene 1967-1972 gennemgås med vigtigste politiske og kulturelle begivenheder samt vigtigste danske og udenlandske pladeudgivelser og en bibliografi. Bogen er illustreret med en lang række sort/hvid fotos og er smukt sat op, så den inspirerer til lystlæsning til enten en genoplevelse af 60'erne eller en grundig forståelsesnøgle til de mange af tidens unge, der begynder at interessere sig for forældrenes psykedeliske fortid.