Bøger / skønlitteratur / roman

Lys over folket


Beskrivelse


Ægteparret Eskild og Gudrun bliver i sommeren 1967 forstanderpar på den traditionsrige Bauneholm Højskole. Deres idealer om frisind og fællesskaber fører hurtigt til et større elevtal, men det er ikke uden omkostninger. For alle romanlæsere.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2024

af

af

Lars Hovgaard

d. 26. jan. 2024

Ægteparret Eskild og Gudrun bliver i sommeren 1967 forstanderpar på den traditionsrige Bauneholm Højskole. Deres idealer om frisind og fællesskaber fører hurtigt til et større elevtal, men det er ikke uden omkostninger. For alle romanlæsere.

Det er med en vis agtsomhed, at den konservative bestyrelse og lærerstab på Bauneholm Højskole ansætter Eskild som ny forstander. Skolen slås med dårlig økonomi, faldende elevtal og slidte bygninger, så der er brug for forandringer. For at tiltrække flere elever gør Eskild hurtigt op med den strenge og elitære styring og skifter den ud med plads, medbestemmelse og opfordringer til oprør mod autoriteterne. En kultur af fællesskaber og frisind med alkohol, hash og sex bryder igennem, og langsomt vokser et oprør mod Eskild fra både eleverne og lærerstaben, men også ham selv.

Ole Tornbjerg har skrevet en på alle måder vellykket og overbevisende roman. Det er en fremragende litterær opvisning i, hvordan magtkampe udfolder sig på forskellig vis mellem køn og generationer i en tid, hvor samfundsmæssige og menneskelige idealer er i opbrud. Det hele bæres frem af en meget velkomponeret og fængende handling, der ikke bare formår at være spændende, men som også bogen igennem holder et bredt følelsesregister i kog hos læseren. Både glæde, sorg og medfølelse bobler frem af et nuanceret sprog, der maler et præcist billede af karakterernes indbyrdes kampe.

På indholdsplan læner bogen sig meget op af Grundtvig er død.


litteratursiden.dk

d. 26. feb. 2024

af

af

Thomas Damholt

d. 26. feb. 2024

Ole Tornbjerg har skrevet en stærk og spændende højskoleroman om brydningstiden i slutningen af 1960'erne. Romanen 'Lys over folket' begynder i 1967, hvor vi møder ægteparret Birkelund, Eskild og Gudr...


Kristeligt dagblad

d. 31. jan. 2024

af

af

Liselotte Wiemer

d. 31. jan. 2024


Jyllands-posten

d. 17. feb. 2024

af

af

Marie Høgh

d. 17. feb. 2024