Novelleantologi skrevet af og til unge under det fælles tema "lys". Både lys som et håb i mørket og som et middel til at se livets mørke sider.
Denne novellesamling er udgivet af foreningen HUF, som står for Håbefulde Unge Forfattere. Bogen indeholder seks noveller, alle med lys som tema på forskellig vis. Og det tema vinkles ret forskelligt. "Bare en lille svovlstik" og "Hjemve" har døden og spøgelser som emner, mens "Månens datter" fortæller om, da denne besøgte Jorden. I "Lysets engel går med glans" arbejder en blind pige med sin socialangst, og "Katlas lys" og "Menneskelys" er historier med heksetemaer. Flere af samlingens forfattere har tidligere udgivet bøger i foreningens regi.
Alle novellerne er præget af fortælleglæde, fantasi og sproglig sans, men de er meget forskellige i både emner, stil og fortælletempo. Bogen spænder lige fra en blid og poetisk historie om Månens datter, der ikke vil være måne efter sin mor, til to ret grumme og barske noveller om hekse og magiske kræfter. En broget samling, der vil kunne inspirere andre skriveglade unge. Bogen er sat med en meget lille skrifttype, og forsiden røber ikke meget om indholdet.
Bogen kan sammenlignes med de mange udgivelser fra forfatterskoler for unge som Råkost & hård kostOrd vox og Ord voxBogen kan sammenlignes med de mange udgivelser fra forfatterskoler for unge som Råkost & hård kost og .