Sofie er præst og har orlov for at passe sin døende far. Hjemegnen vækker minder fra fortiden, og Sofie opsøger den gådefulde excentriker, godsejer Ingeborg Bang, hvis liv trækker spor til besættelsestiden og efterkrigstidens kunstnermiljøer nær Firenze. Medrivende fortælling om kvindeliv, kunst, lidenskab og kærlighed for læsere af velskrevne romaner.
Mødet med Ingeborg Bang gjorde et uudsletteligt indtryk på 6-årige Sofie. Rygterne gik om hofdamen fra Amalienborg, nu tilbagevendt som arving til herregården. Over 30 år senere vender Sofie selv tilbage til egnen for at passe sin døende far. Hun opsøger Ingeborg, og de knytter bånd på tværs af generationer. Bag Ingeborgs skjold gemmer sig en kvinde med stor passion for kunstnerisk fotografi. Hun beretter om sit liv fra besættelsestid og modstandskamp til kunstnerkoloni nær Firenze og skæbnesvanger kærlighed. Samtidig må Sofie forholde sig til sit eget liv som datter, kvinde og mor, farens død og den sorg, der venter. Romandebut fra Hanne Marie Houkjær, uddannet teolog.
En lille perle om kvindeskæbner med et både overraskende, tankevækkende og medrivende handlingsspor og et smukt udfoldet sprog, der gør bogen til særlig dyb læseoplevelse, hvor også naturen spiller en stor rolle. For en bred skare af romanlæsere.
Læs fx Syv rejste stenDen italienske arv eller Den italienske arv, der på lignende vis fortæller om hverdag og skæbne med et flot sprog og tankevækkende handlingLæs fx Syv rejste sten eller , der på lignende vis fortæller om hverdag og skæbne med et flot sprog og tankevækkende handling.